Aktiviteter for børn
Idéer og inspiration til aktiviteter for børn.
Aktivitet 1 verdensborgerpasset – Verdensmål for de små
Vi kan alle sammen gøre verden lidt bedre – hver dag! Den oplevelse skal de små børn også have. Derfor finder I her sjove udfordringer i børnehøjde til alle FN’s Verdensmål. Man kan for eksempel bygge en opfindelse, måle badevandet – eller hvad med at give krible krable dyrene et solbad? Udfordringerne er lagt tilrette, så de kan bruges derhjemme eller i børnehaven. De tager alle udgangspunkt i barnets umiddelbare og sanselige tilgang til verden og vil give børnene handlekompetence på deres eget niveau – at hjælpe en regnorm over fortovet er også en indsats!
Verdensborgerpasset – Hent det flotte verdensborgerpas gratis på biblioteket og sæt kryds, hver gang I har arbejdet med et mål – udfordringerne finder I ved at klikke på et verdensmål her på siden.
Aktivitet 2 DR/Ramasjang redder
Ramasjang redder… Vi arbejder på at “Ramasjang redder” sendes i UGE17 – både på DRTV og DR skole DR Spire.
Lokalt: Her kan man bruge læringssiderne fra DR til inspiration/workshop for børn, institutioner, skoler mv. Der er både Ramasjang redder Pindsvin, frøer, fugle, bier og sommerfugle.
Der er i 2023 sendt et fysisk brætspil om Ramasjang redder… ud til alle biblioteker som var tilmeldt UGE17 2023 – som er henvendt til de 6-10- årige.
Aktivitet 3 LEGO BUILD THE CHANGE
Build the Change er et simpelt workshopkoncept, hvor børn (og evt. deres voksne) bygger deres idéer til en bæredygtig fremtid. Workshoppen kan afholdes på mange forskellige måder, alt efter hvad der passer jer bedst – fx for skoleklasser, for familier, som drop-in workshop eller noget helt fjerde. Det er LEGO Koncernens program, som Aarhus Bibliotekerne er blevet partnere på.
Ved tilmelding modtager I følgende:
· Materialer til workshops (LEGO klodser, byggeplader og beskrivelseskort)
· Digitale materialer (plug & play udfordringer, videoer og vejledning)
· Invitation til et online minikursus om facilitering af Build the Change (dato kommer)
Forpligtelser:
· Ved tilmelding forpligter I jer på at afholde mindst en faciliteret Build the Change workshop
· I står selv for at returnere materialerne efter Uge 17
Der findes arter.dk + en tilhørende APP.
Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Man kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Lokalt: Med udgangspunkt i hjemmesiden eller APPen kan man organisere udflugter/gåture hvor man samler arter ind, evt. kombineret med den lokale naturvejleder eller lign.
Inspiration
National naturfagscenter i Danmark. Der er bl.a. en god oversigt over verdensmålsrelaterede undervisningsressourcer, en oversigt over didaktik-ressourcer relateret til verdensmålene, og en håndbog i undervisning i bæredygtig udvikling.
Til de mindre børn (og deres voksne) har 2030 Skoler lavet Børnenes Verdensmålskatalog. I Børnenes Verdensmålskatalog finder du forslag til hverdagshandlinger, som børn og unge kan gøre – på egen hånd og sammen med deres kammerater, skole, forældre og lokalsamfund.
Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad danner ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene. Der er 20 samarbejdskommuner i Den Grønne Rygrad, men alle kan gå på jagt i den store materialeplatform med undervisningsmaterialer om klima- og bæredygtighedstemaer.
DR Skole
Temaet Verdensmål.nu er rettet mod indskolingens 1.-3. klasse og mellemtrinnets 4.-6. klasse og tager udgangspunkt i forenklede Fælles Mål for natur/teknologi og dansk.
EMU – verdensmål i undervisningen
Sæt fokus på FN´s Verdensmål i undervisning, ledelse og samarbejde.
Hele verden i skole
Global Campaign for Education (GCE) er en international kampagne, hvor Oxfam IBIS og Red Barnet arrangerer den danske del, Hele Verden i Skole. Gode animationsfilm mm. om verdensmålene.
Klimaambassaden
Undervisningsmateriale om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling og ungdomsuddannelserne. Udviklet af CONCITO/Klimaambassaden og Grøn Vision (DTU).
PLIX
The Public Library Innovation Exchange (PLIX) develops creative STEAM learning experiences based on MIT Media Lab research and designed for the public library setting. Bl.a. Aarhus Bibliotekerne samarbejder løbende med PLIX, Ballerup Bibliotekerne har arbejdet med Satellit- og Urban Ecology projekterne. Forløbne er lige til at gå til, nogen kræver dog Makerspace/FAB LAB skills.
Red barnet – vores verdensmål – ret til fremtiden
Vores Verden – Ret til Fremtiden består af 3 moduler, som er tilrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen. Modulerne hænger sammen. Derfor skal der startes med modul 1, hvorefter modul 2 og 3 gennemføres. Tidsforbruget ved hvert enkelt modul kan varieres. Det overordnet mål med materialet er, at børn opnår et grundlæggende kendskab til Verdensmålene, og at de samtidig får en følelse af, at de selv kan engagere sig og blive forandringsagenter, og dermed være med til at sikre, at Verdensmålene opnås.
Sex og Samfunds undervisningsmaterialer
Når du underviser dine elever i emner som rettigheder, køn, seksualitet og seksuel sundhed bidrager du til opnåelsen af FN’s verdensmål i 2030. Du vil på undervisningsforløb om disse emner her på Underviserportalen kunne læse i forløbsbeskrivelsen, hvilket mål forløbet især knytter sig til.
Sæt verdensmålene i bevægelse
Med projektet “Verdensmål i bevægelse” har Dansk Skoleidræt udarbejdet 30 lærings- og aktivitetsmoduler inden for syv udvalgte verdensmål. Der er noget for alle klassetrin, og modulerne kan anvendes enkeltvis, når det passer ind i klassens skema, eller gennem en hel temauge sat af til formålet.
Verdensmål med normerne
“Verdensmål med nomerne” består af et aktivitetsmateriale med vejledning og kopimateriale. Nomer-universet passer godt ind i FN’s verdensmål, fordi historierne handler om, at løse udfordringer kreativt, at finde sine egne styrker, at passe på hinanden og om fællesskab. Ved at bruge fortællingen til formidling kan vi opbygge et univers, hvor vi kan være kreative og have det sjovt, samtidig med, at vi ”gør” verdensmålene med børnene. Materialet er lige til at gå til, uanset om I har arbejdet med FNs verdensmål før eller det er allerførste gang. Formålet med materialet er at skabe en læringsramme for arbejdet med FNs verdensmål, der tager udgangspunkt i nogle af de billebøger, vi ved børnene elsker allerhøjest.
Verdensmålene.dk
Digitalt læringssite til ungdomsuddannelserne, udviklet af UNDPs nordiske kontor i Danmark, Globale Gymnasier og Mellemfolkeligt Samvirke.
Verdenstimen
Verdenstimen.dk samler det bedste undervisningsmateriale om verden og Verdensmålene og giver lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser mulighed for at give deres undervisning globalt perspektiv.
Victoria og verdensmålene
Forskellige lege og spil der relaterer sig til Victoria og Verdensmålene.